Åndelig Medvandring 2018-19

Inspiration til dit nye liv

  • Længes du efter mere glæde, dybde og balance i dit liv?
  • At få Gud mere med i din hverdag?
  • At overgive mere til Ham?
  • At følges med andre på denne rejse?

Åndelig Medvandring giver mulighed for dette.
Her følges vi ad, søgende, troende, tvivlende…
Du behøver således ikke at være kristen for at deltage; men du skal være indstillet på at engagere dig i bøn og meditation, at være lyttende og at bidrage med dine egne erfaringer.

Åndelig Medvandring har sit fundament i den ignatianske spiritualitet. Det handler ikke om at diskutere tro og teologi, men om at indøve vaner, der åbner os mere for Livet og for Gud – og at følges med andre i denne proces.


Åndelig Medvandring består af:

Praksisgruppe (ca hver 6. uge)
– hvor kristen praksis og meditation indøves sammen med andre.
Medvandrergruppe i mindre grupper på 2-4 (ca hver 6. uge)
– hvor du og dine medvandrere lytter til hinandens udfordringer.
Personlig samtale á 35-45 minutter (ca hver 6. uge)
– hvor vi taler om lige præcis det, som ligger dig på hjerte.
• Ca 20 minutters individuel daglig praksis.


Hvem?

For alle uanset tro – eller mangel på samme!


Hvornår?

Praksisgrupperne mødes:
Fredag d 5. oktober 2018
Fredag d 16. november 2018
Fredag d 4. januar 2019
Fredag d 8. februar 2019
Fredag d 22. marts 2019
Fredag d 3. maj 2019
Alle dage kl 19.00 – ca 21.45.

Desuden aftales individuelt 6 medvandrermøder – og 6 personlige vejledningssamtaler.


Hvad?

Vi tilbyder to forskellige praksisgrupper i København.
Begge grupper mødes samtidig i Nathanaels kirke og sognegård.

Ved tilmelding angiver du, hvilken gruppe, du foretrækker:

A: Tættere på Gud i hverdagen 
Mennesker med lang erfaring i kristen meditation vil guide dig i både de klassiske, men også nyere og kreative kristne meditationsformer. Du får således mulighed for at afprøve, hvordan du bedst selv – på netop dette tidspunkt i dit liv –  kommer tættere på Gud i din hverdag.
Ledes af Anna Christine Christensen og Liza Overgaard.

B: Træd nye spor – med Gud som coach –

Med udgangspunkt i Inge Merete Gross’ bog: ”Træd nye spor – med Gud som coach” inviteres du til at udforske dine forestillinger om dig selv og om Gud og hvad der forhindrer dig i at leve det liv, du dybt inde længes efter. Du får redskaber til at gå efter lyset, og du vil også få indsigt i, hvordan din krop både kan være en hjælp og en hindring på denne rejse.
Ledes af Dorte Karpf i samarbejde med Inge Merete Gross, der bl.a. vil være med den første aften, hvor du kan købe og få signeret bogen (300,-). 

Begge praksisgrupper begynder samlet i kirken med bøn i bevægelse, ligesom der også sluttes samlet med en fælles, meditativ nadverandagt kl 21.00 ved Liza Overgaard eller Inge Merete Gross.

 

Hvor?

Alle praksisaftener foregår i Nathanael Kirke og Sognegård, Holmbladsgade 19, København.Parkering i gården. Bus lige til døren og 5 min til Amagerbro Metro.

 

Samtaler

Du vælger selv, hvem fra ledergruppen du vil have som din personlige vejleder:

Anna Christine Christensen, Åndelig vejleder og coach, Amager, mobil 3020 3467
Liza Overgaard, Sygeplejerske og præst, Helsingør, mobil 6070 9343
Dorte Karpf, Åndelig vejleder og kropsterapeut, Tåstrup, mobil 2889 1452
Inge Merete Gross, Præst og billedkunstner, Islands Brygge, mobil 4241 2203

 

Pris

5 individuelle samtaler: 2.500,-
6 praksisaftener: Gratis
6 medvandrermøder: Gratis
Registreringsafgift 490,-
I alt: 2.990 kr.

 

Betaling 

Ved tilmelding indbetales registreringsafgift på 490 kr til MobilePay 42 41 22 03 eller Den Danske Bank 3409 4784324508.
Herefter er tilmeldingen bindende.
Senest 3 uger inden start betales kursusafgiften på 2.500 kr.
Mærk indbetalingerne: Åndelig Medvandring 2018-19.
.
Har du brug for anden betalingsordning, så tag kontakt!

Ved framelding indtil 8 dage før start refunderes halvdelen af kursusafgiften. Registreringsafgift refunderes ikke.

 

Tilmelding 

Tilmelding til Åndelig Medvandring i København 2018-19

 

Kontakt

Du kan sende e-mail: Her!


Og du kan følge med landsdækkende på:

Aandeligmedvandring.dk

Projektet hører under organisationen AREOPAGOS.
Ret til ændringer forbeholdes.