Workshop: Sjælemaleri i retræteramme

24.-25. august 2018

Find dit live kilde…

 

Elevarbejde

Intet er mere dig, end din længsel. Og når du nu har klikket dig frem til dette, er det fordi du har mærket en længsel dybt i din sjæl, en røst fra dit livs kilde.

Det er denne røst, der styrer mit liv og min kunst.

På workshoppen “Sjælemalerier i retræteramme” vil vi ved hjælp af enkle værktøjer åbne for denne kilde og lade den springe til glæde og undren.

‘Retræteramme’ betyder, at det foregår i stilhed, for at andre ikke skal forstyre din rejse. Kursisterne taler således ikke med hinanden under processen – men kun med Inge Merete Gross.

Sjælemalerier er både for både professionelle og begyndere, ALLE, som ønsker at give slip, for at lade livet få frit løb.
Og faktisk er det en fordel ikke at kunne male. Så er det nemmere at slippe og lade sjælen få frit spil…

1. dag kl 18.00-20.30:
Jeg fortæller om farverne og deres guddommelige betydning, og hvordan du laver en ‘fond’, som er baggrunden og fundamentet for et smukt maleri. Dernæst guider jeg dig ind i stilheden og den meditative sfære, og du lader dit hjerte lege med farver, fingre og pensel. 

2. dag kl 10.00-16.00:
Vi kigger på fonden fra i går – ligesom når du ser på himlen – og finder figurer, tegn og symboler, ridser dem op med kridt eller kul og trækker dem frem med farver og spatel.
Efter frokost maler vi billederne færdige, og midt på eftermiddagen kan du tage hjem med 3 unikke sjælemalerier, som fortæller noget om dig – og hvad der er vigtigt i DIT liv..

Det er min vision, at du skal bryde grænser.
Vove dig ud i ukendt land, og opleve dig selv og det, du tror på, på en ny måde.
– Og tage hjem med tre unikke sjælemalerier.

Derfor helt små hold med max 5 deltagere.

Du får tre lærreder på ca 20 x 30 cm, 30 x 30 cm og 30 x 40 cm samt adgant til alle mine farver og fernis.

Pris:
1.750 kr.
– inkl. alle materialer, the, kaffe, frugt og frokostsandwich.

Tilmelding
Du tilmelder dig ved at indbetale tilmeldingsgebyr på kr. 750,-
til Mobilepay 4241 2203 eller Den Danske Bank 3409 4784324508.
Kursusafgiften på kr. 1.000,- indbetales senest 1 måned før kurset.

Ved framelding indtil 14 dage før tilbagebetales halvdelen af kursusafgiften.
Tilmeldningsgebyret tilbagebetales ikke.

VENTELISTE

Spørgsmål?
Send e-mail HER

Eventuel overnatning på det nærliggende Hotel Copenhagen fra 595,- for eneværelse og 695,- for dobbeltværelse.
Vandrehjem fra 160,-

Ret til ændringer forbeholdes.

–  –  –  –  –  –  –

Kursist-billeder fra Sjælemaleri i retræteramme:

………………………………………………………………………………………………………………………………………

Kursist-billeder fra Kunstretræte 2015: